Om boligerne

Antal boliger

Plejehjemmet Lykkevalg består af 27 lejligheder plus fællesarealer fordelt på 8 1-værelses boliger og 19 2-værelses boliger.

Indretning

Alle 2-vær. lejlighederne er indrettet ens. De indeholder lille entre, thekøkken med tilhørende køleskab og køkkenskabe. Derudover er der stue og soveværelse, hvorfra der er adgang til stort handicapvenligt badeværelse, med plads til både kørestolsbrugere og eventuelle hjælpere. Der er god skabsplads i soveværelset.

De 8 1-vær. lejligheder har samme indretning, dog uden soveværelse. Der er adgang til badeværelset fra entreen. Badeværelset i disse lejligheder har samme størrelse som i 2-vær. lejlighederne.

Fælles arealer

På hver gang er der en lille udestue beboerne kan benytte. Der er en stor spisestue i forbindelse med vores køkken centralt i huset. Derudover en lille tv-stue.

Administrator af boligerne

Det er Boligselskabet Domea der administrerer boligerne på Lykkevalg.

Spørgsmål vedr. indskud, husleje og lignende skal rettes til Domea. Når du flytter i en bolig på plejehjem er det administrators (Domea) vedtægter og husorden der er gældende. Se Domeas husorden.